At lytte er efter min mening og erfaring en af de vigtigste kompetencer en leder kan besidde. Men hvorfor er det vigtigt at lytte? Hvad vil det egentlig sige at lytte? Hvad forhindrer os i alt lytte? Og hvad kan hjælpe os til at blive bedre til at lytte?
Hvorfor er det vigtigt at lytte?
Ingen er vist uenige i, at det er vigtigt lytte til, hvad andre har at sige. Det kan være i private og sociale sammenhænge eller i mere arbejdsrelaterede situationer. Men hvorfor er det vigtigt?
Når vi lytter er det for at tilegne os information, så vi fx kan fungere i hverdagen, for at udvise empati med andre, for at skelne/tolke og evaluere information, for at anerkende andre (og os selv), for at nyde, for at skabe tillid og du kan sikkert selv komme på endnu flere grunde. Men hvad vil det sige at lytte?
Hvad vil det egentlig sige at lytte?
Ja hvad vil det egentlig sige at lytte, altså sådan rigtig lytte, så den vi lytter til, også oplever sig lyttet til?
Hvis ellers vores hørelse ikke fejler noget, så kan vi alle høre, hvad andre siger, men at høre er ikke det samme som at lytte. *** Mange tror at de lytter, idet de hører et andet menneske snakke, men at høre er forenklet sagt bare at opfatte lyd ved hjælp af hørelsen. For at lytte skal man være modtagelig, men ikke kun over for selve budskabet.
Man skal også afkode gestikulationer, følelser og alle de andre oplysninger, der kan være i et budskab. Det er altså ikke kun ordene der bliver udtalt, men også betoningen, kropssproget, mimikken og alt det der i øvrigt siges mellem linjerne.
At høre kan betragtes som en passiv aktivitet. Hvorimod at lytte kræver bevidst og aktiv deltagelse. Det at lytte er kernen i bevidst samspil. Hvad kan forhindre os i at lytte?
Hvad kan forhindre os i at lytte?
At lytte er vigtigt for ledere og ikke mindst mig som erhvervscoach, men hvorfor er det svært at lytte aktivt?
En af grundene til, at vi afholder os fra at lytte aktivt, er at det kræver energi. Oftest bliver vi i løbet af dagen bombarderet med så stor en mængde af information – lyde, lugte, smags- og synsindtryk, at en effektiv respons på alt er umuligt. Derfor er det nødvendigt for os at filtrere informationen, så vi kan respondere effektivt på det vigtigste. En ubevidst filtreringsevne som vi af naturen er udstyret med.
En anden grund er, at lytning kan indebære en vis risiko. Når vi lytter til et andet menneske, sætter vi os ind i dets situation – ser verden fra dennes ståsted, og risikerer at blive forandret af oplevelsen. Det kan virke skræmmende at skulle tilsidesætte egne holdninger og meninger. Det kræver vilje, styrke og tryghed på egne værdier og følelser.
En hindring kan også være, at vi frygter at komme det andet menneske for nær – en nærhed der oftest indebærer ansvar og følelsesmæssig involvering. En nærhed som ikke alle bevidst/ubevidst ønsker og derfor holder afstand til andre mennesker.
Vores selektive opmærksomhed filtrerer informationerne og giver os kun adgang til en begrænset del i vores bevidsthed. Ud af den information vælger vi, gennem tolkning og tillagt mening, hvilke informationer vi vil se bort fra, og hvilke vi ønsker at bevare. Resten lagres på det ubevidste plan.
Faren er, at vi træffer forhastede slutninger og dermed overhøre informationer, der ellers vil kunne berige os i samspillet med den, vi taler med. Eller måske ’hører’ vi informationer, der ikke er der – en tolkning, der gør mere skade end gavn. Men hvad kan hjælpe os til at blive bedre til at lytte?
Hvad kan hjælpe os til at blive bedre til at lytte?
Ovenstående bevidsthed om hvilke hindringer der er, når vi skal lytte, kan hjælpe os til at blive bedre til at lytte. Men også viden om, at lytning kan deles op i niveauer, kan hjælpe os til at være mere bevidste om, på hvilket niveau vi gerne vil lytte og hvilket niveau det er relevant at benytte i den aktuelle situation.
Nogle taler om både fire og fem niveauer, men jeg vil her nøjes med at nævne tre niveauer*. Er du interesseret i at høre om flere niveauer, kan du for eksempel høre denne podcast med Mikkel Severin. Lytning kan deles op i følgende tre niveauer: Niveau I – intern lytning, niveau II – fokuseret lytning og niveau III – ekspanderende (global) lytning.
Nedenfor bruger jeg begrebet samtalepartner, om den du taler med/lytter til. Det kan eksempel vis være en medarbejder, en kollega, en veninde eller en fokusperson (en betegnelse der ofte bruges af coaches om deres klient/kunde).
At lytte på niveau I – intern lytning
På første niveau også kaldet intern lytning lytter du til din samtalepartners ord, men dit fokus er på, hvad de betyder for dig. (fx: Ja, det kender jeg godt). Du har din opmærksomhed inde i dig selv – dine tanker, dine meninger, dine følelser, dine konklusioner om dig selv og andre. Vi giver fx gode råd ud fra egne oplevelser. Vi vil gerne fortælle vores egen historie, og vi kan risikere kun at høre det, vi vil høre. **
At lytte på niveau II – fokuseret lytning
Når vi lytter på dette niveau, har vi flyttet vores opmærksomhed fra os selv til vores samtalepartner. Vi ønsker (formålet er) at lytte til den andens ståsted, værdier, ønsker og læring. Du er som et spejl, der reflekterer uforvrænget tilbage. Vi er mere fordomsfrie, evaluerer ikke det som bliver sagt ud fra vores eget værdisystem og er nysgerrige på den andens vegne. Vi lytter, gentager og opsummerer det som bliver sagt, så vores samtalepartner oplever, at hendes tanker bliver bekræftet. Hun får mulighed for at sortere og gå dybere i egne tanker og reflektionen. Samtalen fører fremad.
At lytte på niveau III – ekspanderende (global) lytning eller ikke-verbal lytning
Mens det at lytte på niveau II er en meget fokuseret lytning, kan man sige, at lytning på niveau er en mere ’åben’ måde at lytte på. På dette niveau lytter du, som om du og din samtalepartner er centrum i universet. Du er stadig empatisk til stede som på niveau II, men nu lytter du til mere end ordene. Du lytter til din samtalepartner og til det der er/opstår mellem jer. Du lytter med alle dine sanser: hørelse, syn, smag og vores intuition og følelser. Som en antenne tuner du ind på de usynlige signaler, der eksisterer – ligesom radiobølger. Du lytter altså også til det, der er bliver sagt uden ord.
Hvilket niveau kan jeg som leder lytte på?
Det er ikke entydigt, hvilket niveau du som leder vil have mest gavn af at benytte. Anledning og konteksten har i særlig grad betydning: står du ved kaffemaskinen sammen med en medarbejder og sludrer, er du i gang med en faglig samtale med hende, er det i forbindelse med en medarbejderudviklingssamtale, er det en vanskelig samtale du har indkaldt til, har medarbejderen bedt om en samtale fordi ham har det svært med en kollega, skal du give en advarsel eller er organisationen så stor, at der kan aftales coaching på tværs af den. Situationen, relationen og rammesætningen er af stor betydning for hvilket niveau, der er aktuelt at anvende.
Du skal besidde særlige kompetencer for at kunne samtale eller rettere coache på niveau III. Det er kompetencer du kan tilegne dig ved at tage en coachinguddannelse. En coachinguddannelse er en vigtig force at have som leder, også selvom man ikke skal være coach, men blot ønsker at have en coachende ledelsesstil og få viden om de tre lytteniveauer.
Jeg uddannet i coaching hos Expand, en uddannelse som jeg bruger som erhvervscoach. Expand er akkrediteret af ICF (International Coaching Federation), og det har betydet, at jeg har kunne certificere mig til en PCC-certificering, som jeg med stolthed har modtaget fra ICF International i år. Med PCC-certificeringen betyder det, at jeg blandt andet har tilegnet kompetencer på lyttenievau III.
Teksten er inspireret af bogen: Coaching – hva, hvorfor og hvordan af Susann Gjerde, materiale fra Expand.nu og onlinesiden Udforsk Sindet.
