Sådan blev vores 10-årige samarbejde fejret

For et par måneder siden opdagede jeg, at en af mine nuværende kunder Dennis Høilund indehaver/medindehaver af danbolig Nykøbing Sj, Højby-Ellingelyng og Kalundborg, faktisk har været min kunde gennem 10 år og vi derfor havde et 10-års jubilæum at kunne fejre.

Det synes jeg er ret vildt, taget i betragtning af, at Proforza kun (i den sammenhæng) har eksisteret i 12 år.

Jeg traf hurtigt en beslutning om, at vores 10-års jubilæum skulle fejres. Men hvordan fejrer man et 10-års jubilæum, når Proforzas kærneydelse er erhvervscoaching? Det skulle selvfølgelig fejres med blandt andet coaching.

Jeg skrev til Dennis og spurgt, om vi ikke skulle fejre vores 10-års jubilæum med en coachingseance og en efterfølgende frokost. Det var Dennis heldigvis med på, og vi havde nogle gode timer sammen.

I årenes løb har jeg givet forskellige typer af ydelser for både danbolig Nykøbing Sj, Højby-Ellingelyng og Kalundborg for eksempel erhvervscoaching, ledersparring og personlige værdiafklaringer.

Jeg er oprigtig nysgerrig og interesseret i mine kunder og deres forretnings udvikling, så derfor har det være rigtig interessant at følge Dennis og hans erhvervseventyr fra en til nu tre forretninger og fra få medarbejdere til i dag at have tolv medarbejdere ansat. Og vi har haft et fantastisk samarbejde, som jeg sætter stor pris på. Tak for det. Jeg glæder mig til at følge den fortsatte udvikling i alle tre forretninger.