Personlige værdiers betydning for vores trivsel

Ude af kurs… tilbage til balance og trivsel

Vi mennesker er gode til at tilpasse os. I privatlivet og arbejdslivet. Når vi har det godt og er ovenpå. Men tilpasningsevnen har også en pris; ofte glemme vi nemlig vores personlige værdier – enkeltvis og som et sæt af værdier.

Det betyder, at hvis vi eksempelvis kommer ud af kurs, i vores (arbejds)liv, skal vi have genskabt retningen. En metode til at få genfinde kursen er at identificere sine personlige værdier, prioritere dem og ikke mindst finde den rette måde at bringe dem i spil på, få skabt balance og få trivslen tilbage.

“Jeg kan ikke længere anerkende opfattelsen af at sjov er lig med useriøs. Derfor bruger jeg humor og sjov, når jeg synes, at det passer ind i situationen, og ganske enkelt fordi jeg opnår de bedste resultater på den måde; ved at være mig.”

Da Kasper opdagede hvilken betydning personlige værdier har

personlig værdifklaringKasper kom i kraftig tvivl om, hvordan han skulle drive sin virksomhed videre med et nedadgående engagement. Han kom ud på en glidebane, hvor prioriteringerne blev tilfældige, deadlines føltes som trusler og opgaverne som sure pligter. Til trods for at hans professionelle overligger og krav til sig selv var meget høje, valgte han i flere tilfælde at tage opgaver ind, som var på grænsen til hans kompetencer. Det drænede ham for energi. Han undskyldte sig med et: “der skal jo brød på bordet”. Særlig den manglende evne til at prioritere betød, at han ikke havde tid til at opsøge opgaver og kunder, som bedre matchede de primære ydelser og spidskompetencer, som han i virkeligheden brændte for at udføre og sætte i spil. Kasper var i det hele taget usikker på, om han overhovedet skulle fortsætte som selvstændig.

I sin egen undersøgelse og refleksion over, hvad drivkraften var, da han blev selvstændig, var han ikke i tvivl; det var værdien frihed og dermed at være herre i eget hus og føle sig uafhængig.

En anden af de grundlæggende værdier, der har stor betydning i Kaspers liv, er sjov. En værdi han opdagede han ikke havde sat i spil i lang tid – til trods for at sjov var en stor del af hans engagement, kundeløsninger og udvikling af virksomheden. I sin iver efter at være en top-professionel erhvervsdrivende og virksomhedsleder – et mål som matchede hans egen forestilling om omverdenens idealbillede af en virksomhedsejer – havde han glemt værdien sjov. Han havde fået opbygget en overbevisning om, at man ikke både kan være seriøs og have det sjovt.

Kasper driver fortsat sin virksomhed, har fået genskabt retningen og siger i dag: “Jeg kan ikke længere anerkende opfattelsen af at sjov er lig med useriøs. Derfor bruger jeg humor og sjov, når jeg synes, at det passer ind i situationen, og ganske enkelt fordi jeg opnår de bedste resultater på den måde; ved at være mig.”

Hvad kan du selv gøre?

Denne case er et eksempel på, hvad afklaringen af personlige værdier – og en øget bevidsthed om, hvad dine værdier betyder for netop dig – kan betyde, når vi privat eller arbejdsmæssigt står i en uafklaret situation.

For at du kan komme tættere på, hvad der er dine vigtigste værdier, kan du stille dig selv de viste eksempler på spørgsmål. Og endnu bedre er det, hvis du får en anden til at stille dig spørgsmålene, så I sammen kan undersøge og udforske dit personlige værdisæt. Giv jer god tid.

Grundlæggende spørgsmål (udpluk) til personlig værdiafklaring

Hvornår er du allermest motiveret?

Hvad er det, der gør en dag virkelig god for dig?

Hvad savner du?

Hvad er det værste du ved?

Hvis du skulle søge nyt arbejde, hvad er så særlig vigtigt for dig?

Til interviewer/samtalepartner: Efter hvert svar stiller du yderligere spørgsmål ind til svaret. Eksempelvis kan du spørge: Hvorfor er det vigtigt for dig?

Forenklet eksempel

Spørgsmål: Hvornår er du allermest motiveret?

Svar: Når jeg er på arbejde, er jeg allermest motiveret, når alt alt går op i en højere enhed og bare kører derudad.

Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt for dig, at alt går op i en højere enhed og bare kører derudad?

Svar: Hmm… det er fordi jeg så oplever, at vi er på rette vej, og mine dispositioner ikke er helt hen i vejret – det gør  mig i godt humør.

Spørgsmål: Hvilken betydning har det for dig at være i godt humør?

Svar: Det er vel vigtigt for alle, men for mig betyder det i den sammenhæng, at jeg oplever, at jeg lykkes med det jeg laver.

Spørgsmål: Er det at lykkes vigtigt for dig?

Svar: Ja, det er i allerhøjeste grad vigtigt.

Spørgsmål: Så at lykkes er en vigtig værdi for dig?

Svar: Ja absolut. En meget vigtig værdi.

Erhvervscoaching

Hvad kan coaching gøre for mig som leder?

Et af de spørgsmål jeg som coach bliver stillet er, hvad coaching kan bidrage med, når man er leder? Selv med en definition af hvad coaching er, kan det være svært at sætte sig ind i, hvad man som leder får ud af coaching. Forhåbentlig kan nedenstående eksempler fra ledere give nogle svar.

Coaching

At lytte – er også et ledelsesværktøj

En leder skal besidde mange kompetencer. Hvilke kompetencer der i særlig grad er relevante og skal være i fokus, afhænger af hvad ledelsesopgaven er og selvfølgelige har den aktuelle kontekst også betydning – altså hvad er det for en situation, man som leder befinder sig i, når der i særlig grad er behov for at lytte.

Nyheder

Sådan blev vores 10-årige samarbejde fejret

For et par måneder siden opdagede jeg, at en af mine nuværende kunder Dennis Høilund indehaver/medindehaver af danbolig Nykøbing Sj, Højby-Ellingelyng og Kalundborg, faktisk har været min kunde gennem 10 år og vi derfor havde et 10-års jubilæum at kunne fejre. Det synes jeg er ret vildt, taget i betragtning

COACHING - VÆRDIPROFILER - STRESSREDUKTION

Proforza er lukket. Men jeg tilbyder stadig coaching.

Kontakt mig på  51 24 83 49  eller amn@proforza.dk for at høre nærmere.

Mange hilsner
Annette