Værdiafklaring

Vejen til udvikling kræver afklaring af dine grundlæggende værdier. De er det fundament, du skal bygge dit virke og lederskab på, hvis det skal blive autentisk og bæredygtigt.

Hvis vi mister forbindelsen til vores grundlæggende værdier, bliver vi før eller siden indhentet af konflikter eller udfordringer. For når vi handler i modstrid med vores værdier, bliver vi utroværdige og eller misforstået og kommer til at lede på en måde, der skaber utilfredshed hos medarbejderne og os selv.

Eksempel: Ro til forandring

En mandlig ejerleder tog kontakt til mig for at få hjælp til at udvikle en strategi for en afgørende forandring af virksomheden, han stod overfor. Han oplevede, at han havde vanskeligt ved at træffe de rette beslutninger, og at han konstant blev forstyrret af tvivl og udefrakommende forstyrrelser.

I coachingen afklarede vi hans værdier. Det blev tydeligt, at en af hans vigtigste værdi var ro, og at han manglede roen i sit arbejde. Han blev klar over, at han var nødt til at skabe ro – også helt konkret.

Helt praktisk førte coachingforløbet til, at han ændrede sine arbejdsvaner grundlæggende. For eksempel lukkede han døren til sit kontor i perioder, hvor han insisterede på fuld ro og fordybelse, hvor hans dør tidligere altid havde stået åben. Han slukkede også sin telefon, når han skulle fokusere dybt. Det havde han aldrig før tænkt som en mulighed.

Det overraskede ham, hvor stor en forskel de små ændringer kom til at gøre i hans arbejdsliv. Ved at tage sit behov for ro alvorligt, vandt han overskud til at tage sig af de vigtigste ting og fik lagt den afgørende strategi for virksomheden langt hurtigere, end han havde troet muligt. 

Værdiafklaring

Baseret på adskillige case-erfaringer har jeg udviklet mit eget værdiafklaringsværktøj, som

  1. systematisk kortlægger dine værdier, og skaber indsigt i, hvad de betyder for dit arbejdsliv
  2. guider dig til at prioritere værdierne og konkretisere hvordan de skal udmøntes i din ledelse
  3. afklarer hvor du står i forhold til værdierne og hjælper dig til at integrere dem bæredygtigt i dit virke og lederskab.

Hvad kan du få ud af et forløb med mig?

  • Få klarlagt dine grundlæggende værdier
  • Få hjælp til at flytte fokus og skabe balance
  • Få lettere ved at mærke dig selv og dine grænser
  • Få glæden og meningen tilbage
  • Få ro og overblik
  • Få rum til at fokusere på det vigtige
  • Få indsigt og klarhed til at kommunikere, hvad du står for
  • Få værktøjer til at gribe roret og tage ejerskab over dit liv både privat og professionelt


En værdiafklaring løber almindeligvis over tre sessioner.

Kontakt og tidsbestilling

Telefon: +45 5124 8349
E-mail: info@proforza.dk

Daniel Wriedt & Jesper Thomsen

Forløbet med Annette har givet os mere forståelse for hinandens værdier og hjulpet os videre med vores fremtidige partnerskab. Vi kan i hverdagen mærke, at vi er kommet tættere på hinanden og har en større forståelse for, hvorfor vi agerer som vi gør i forskellige situationer. Samtidig har vi hver især fået et dybere indblik i os selv og vores egne værdier.

COACHING - VÆRDIPROFILER - STRESSREDUKTION

Proforza er lukket. Men jeg tilbyder stadig coaching.

Kontakt mig på  51 24 83 49  eller amn@proforza.dk for at høre nærmere.

Mange hilsner
Annette