skip to Main Content

Proforza søger virksomhed (SMV) til samarbejde

Virksomhed søges til samarbejde i forbindelse med kvalificering og sparring omkring udviklingen af en stresshåndbog med individuel virksomhedsmanual til håndtering af stressproblematikker.

Siden 2010 har jeg fungeret som erhvervscoach, sparringspartner og udviklingskonsulent for virksomheder i SMV-segmentet. På den baggrund har jeg konstateret, at mange virksomheder efterspørger en let tilgængelig og funktionel håndbog inden for håndtering af stressproblematikker. Derfor arbejder jeg i øjeblikket på at udvikle en håndbog, som skal præsentere virksomhederne for en grundlæggende viden om stress.

En del af håndbogen skal også fungere som virksomhedernes individuelle manual til håndtering af stress, og skal derfor kunne tilpasses den enkelte virksomhed/organisation i forhold til specifikke krav og behov.

Derfor søger jeg en virksomhed, der vil fungere som sparringspartner i forbindelse med udformningen af håndbogen og specifikt den del, der skal udgøre manualen og kunne tilpasses individuelt. En virksomhed der vil komme med input og være med til at kvalificere det endelige produkt, så det rammer målgruppen bedst muligt.

Det er gratis at indgå i samarbejdet, og ved forløbets afslutning vil virksomheden modtage en håndbog med specialtilpasset stressmanual.

Hvis du har interesse i at høre mere om projektet og samarbejdet, kan jeg kontaktes på info@proforza.dk eller mobil 51248349.

Her kan du downloade ovenstående i PDF-format

Back To Top