skip to Main Content

Leder i ansættelse

– forkert job eller udfordringer til at løse?

Udfordring   Næsten alle kender det: nogen har lagt en masse sten i vejen for at kunne udføre vores job. Det skaber mistrivsel og måske stress, som ikke bare er på jobbet men også hjemme i stuen.  Skal man sige op, kæmpe, ignorere eller lægge en plan? Eller lidt af det hele?

Proces   Det handler om at få sat ord på, hvad der er vigtigt i vores (arbejds)liv og dermed hvordan vi skaber det rette overskud til at håndtere udfordringerne. Frem med værdierne, smid udfordringerne på disken og læg en realistisk plan.

Effekt   “Min identitet er ikke mit arbejde”. Casepersonen søger nyt job på nedsat tid og finder frem til dét, der giver hende meget mere mening end at slås for at få lov til at udføre sit arbejde. Det er ikke en genvej men velovervejet beslutning med en plan, som også omfatter at tage udfordringerne op.

Læs hele casen herunder og få indblik i løsningerne.

Udfordring

Da vi indleder samarbejdet, er Eva leder af en større organisations regionale / lokale repræsentation – en projektorganisation nedsat af et ministerium.

Eva fortæller at selve formålet med arbejdet giver stor mening for hende. Det er et område, som hun brænder for og meget gerne vil bidrage til. Men hun oplever, at betingelserne for at udføre jobbet er problematiske og til tider ukonstruktive og meget bureaukratiske. De mange procedurer både i forhold til ministeriet og i særdeleshed også EU-regler er ikke opbyggende for at nå målet, men opleves som forhalende og umuliggør også af og til meget relevante delprojekter.

Eva trives ikke på sit arbejde, og hun har symptomer på stress, hvilket også påvirker hendes privatliv. Eva har et ønske om at gå ned i tid, hvilket hun synes kan være svært i sit job. Hun er rigtig meget i tvivl om, hvad hun vil og skal med sit (arbejds)liv, og hvad der skal til for igen at trives og synes, det er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Proces

Vi forventningsafstemmer, og Eva fortæller om sin situation – om hvordan hun ønsker at få mere tilfredsstillelse ved at gå på arbejde og bedre ligevægt mellem arbejds- og privatliv. Eva ønsker at have mere balance i sit indre energiregnskab, som hun udtrykker det. Jeg anbefaler, at vi starter med at få klarlagt hendes værdier med en værdiprofil, så Eva dermed får et godt afsæt for at reflektere over og beslutte, hvad der skal ske i hendes (arbejds)liv.

Erfaringsmæssigt ved jeg, at værdiafklaringen i sig selv hjælper til at skabe overblik og skabe retning, som igen giver større trivsel og (arbejds)glæde.

Evas Top 5-værdier i prioriteret rækkefølge viser sig at være:

  1. Glæde
  2. Ligeværdighed
  3. Fællesskab
  4. Troværdighed
  5. Ansvarlighed

I det videre arbejde med sine værdier, finder Eva frem til, hvilke både små og større ændringer hun gerne vil skabe, og hvilke prioriteringer der skal foretages for at ændre på den aktuelle situation. Nogle gange er det den første lille ændring, der er med til at skabe en effekt mod et mere givende arbejdsliv og dermed til livet som helhed.

Effekt

Efter værdiafklaringen står det klart for Eva, hvorfor hun ikke trives på sit arbejde, oplever stresssymptomer og føler at hun ikke har balance i sit indre energiregnskab. Hun siger det meget klart: ”Min identitet er ikke mit arbejde. Det vigtigste i livet er meningen med livet – og det er min familie”.

Eva opdager, at hun absolut ikke får indfriet og udlevet sine værdier. Det vigtigste for hende bliver at skabe mere balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Den store ændring består i, at Eva beslutter, at hun vil søge nyt job på nedsat tid. Indtil hun får sådan et job, vil hun på sit nuværende job være mere opmærksom på at bruge tid på de typer af opgaver, som både giver hende energi, men også er professionelt og fagligt korrekt.

Eva får tillige den indsigt, at de – hun hidtil har klandret for ikke at leve op til formålet med organisationen, og som har stået for skud for hendes verbale frustrationer – måske alligevel ikke er den største hæmsko for hendes trivsel. Det er derimod nogle samarbejdspartnere, som er meget tættere på hende. I og med det er personer, der i arbejdssammenhænge er tættere på hende, giver det hende ideer til, hvordan hun med små ændringer, vil kunne medvirke til at skabe mere ligeværdighed og fællesskabsfølelse. Hvis det lykkes, vil hun få oplevelsen af at være mere troværdig og ansvarlig i sit arbejde. Alt i alt vil det samlet set hjælpe hende til igen at få mere glæde (Eva’s 1. værdiprioritet) ind i sit liv.

Kort efter får Eva en ansættelse på 30 timer.

Back To Top